Underretningsformular til Hvidvasksekretariatet ved mistænkelige transaktioner (hvidvasklovens § 7)

Skemaet kan anvendes til at underrette Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (Hvidvasksekretariatet), hvis en mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering vedrørende en kunde ikke kan afkræftes.

Virksomheder og personer, der er omfattet af hvidvaskloven, er forpligtede til at være opmærksomme på deres kunders aktiviteter, som kan have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Hvis virksomheden eller personen har en mistanke om, at en kundes transaktion eller henvendelse har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, skal de undersøge forholdet nærmere.

Hvis mistanken stadig ikke kan afkræftes, skal virksomheden eller personen omgående underrette Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, jf. hvidvasklovens § 7. Det er Hvidvasksekretariatet, som underretningen skal sendes til.

Skemaet kan printes og udfyldes og skal sendes til:

Hvidvasksekretariatet
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet
Bryggervangen 55
2100 København Ø
Telefax: 45 15 00 16

Download underretningsformularen her (pdf)

Finansielle virksomheder kan også bruge Finansrådets Underretningsformular, som er optrykt som bilag 1 i Finansrådets Retningslinjer vedrørende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Finansrådets underretningsformular kan downloades her 

Oprettet d.  15.04.2010  og sidst redigeret d.  20.01.2012