Lov om finansiel virksomhed § 43 og bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 9, stk. 2

Finanstilsynet s afgørelse af 4. oktober 2004.
 
Finanstilsynet har vurderet, om det er tilstrækkeligt til at opfylde informationskravet i bekendtgørelsens § 9, stk. 2, om oplysning om medarbejdernes provision m.v., at en finansiel virksomhed kun informerer herom i de almindelige forretningsbetingelser, når disse kun forefindes på virksomhedens hjemmeside.
 

Afgørelse

Finanstilsynet udtalte, at det er i strid med bekendtgørelsens § 9, stk. 2, kun at oplyse om medarbejdernes provision m.v. på den finansielle virksomheds hjemmeside, når virksomheden herved ikke sikrer, at alle kunder får information i henhold til bekendtgørelsens § 9, stk. 2.
 

Begrundelse

Finanstilsynet lagde herved vægt på, at den finansielle virksomhed har en informationsforpligtelse, jf. ordlyden af § 9, stk. 2, hvorefter kunden skal gøres opmærksom herpå, hvis den ekspederende/rådgivende medarbejder modtager provision eller andet vederlag, og der er en direkte sammenhæng mellem konkrete salg af ydelser og vedkommendes aflønning.
 
Det følger af vejledning til bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, at kravet til information om interessen i provision eller andet vederlag ved formidling af produkter/ydelser kan opfyldes ved mundtlig henvendelse til kunden, i produktinformationsmateriale eller ved specifik henvisning til relevante afsnit i almindelige forretningsbetingelser eller lignende. Bestemmelsen forpligter ikke finansielle virksomheder til at oplyse om størrelsen af en eventuel provision.
 
I de tilfælde, hvor en finansiel virksomhed ikke kun sælger sine produkter via virksomhedens hjemmeside, kan det ikke lægges til grund, at kunden har adgang til/gør brug af internettet. En praksis, hvorefter virksomheden kun informerer om provision m.v. i de almindelige forretningsbetingelser, som ligger på virksomhedens hjemmeside, sikrer i denne situation ikke, at alle kunder får information i henhold til bekendtgørelsens § 9, stk. 2. En sådan praksis er derfor i strid med bekendtgørelsens § 9, stk. 2.

Oprettet d.  24.07.2003  og sidst redigeret d.  23.01.2007