Lov om finansiel virksomhed § 33 (afgørelse vedr. grænseoverskridende tjenesteydelser - fortolkning)

Finanstilsynets afgørelse af 12. januar 2005

Sagsfremstilling:

En bank (bank 1) ønskede at udøve aktiviteter med formidling af værdipapirudlån til danske finansielle virksomheder. Spørgsmålet var, om dette var omfattet af tilladelseskravet i § 33 i lov om finansiel virksomhed.
 
Bank 1, hjemmehørende i et land uden for EU, udfører aktiviteterne fra London, hvor bank 1 har en filial, der har tilladelse som filial fra et tredjeland.
 
Bank 1 har købt en anden banks (bank 2) eksisterende forvaltnings- og værdipapirudlånsagentforretning. Bank 2, der er hjemmehørende i et EU-land, har en aftale om værdipapirudlån med en tredje bank (bank 3), hjemmehørende i Danmark. Bank 1 ønsker at ændre denne aftale, således at den i stedet bliver indgået mellem bank 1 og bank 3. Bank 1 driver sin værdipapirudlånsforretning i Europa fra filialen i London.
 
Bank 1 vil optræde som agent for sine kunder, som ønsker at udlåne værdipapirer mod sikkerhed.
 
Aftalen med bank 3 skal omfatte udlån af obligationer og statsgældsbeviser. Transaktionerne omfatter ikke danske indenlandsk håndterede værdipapirer. Handel med danske statsobligationer vil blive håndteret gennem Euroclear ved overførsel fra långivers konto i Euroclear til låntagers konto i Euroclear.

Afgørelse/begrundelse:

Ifølge § 33 i lov om finansiel virksomhed skal et udenlandsk kreditinstitut og investeringsselskab, der er meddelt tilladelse uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område (EØS-lande), have tilladelse af Finanstilsynet til at udøve tjenesteydelser med værdipapirhandel her i landet i form af grænse-overskridende tjenesteydelser. Finanstilsynet kan nægte at meddele en sådan tilladelse, såfremt lovgivningen i det land, hvor kreditinstituttet og investeringsselskabet er meddelt tilladelse og er under tilsyn, vil vanskeliggøre Finanstilsynets opgaver.
 
Da filialer ikke har selvstændig rets- og handleevne, men betragtes som en del af virksomheden hjemmehørende i tredjelandet, omfatter en tilladelse i henhold til § 33 også grænseoverskridende tjenesteydelser udført gennem en tredjelandsfilial beliggende i et EU/EØS-land
 
Finanstilsynet vurderede på det foreliggende grundlag, at der ikke var tale om grænseoverskridende tjenesteydelser. Ved vurderingen har tilsynet blandt andet lagt vægt på, at bank 1 har oplyst, at værdipapiret ikke overføres til Danmark, men afvikles, cleares og opbevares uden for Danmark, samt at bankens kunde er bank 3. Således var tilladelse i henhold til § 33 i lov om finansiel virksomhed fra Finanstilsynet ikke påkrævet i denne sag.