Lov om finansiel virksomhed § 152, stk. 3, nr. 3


 
Finanstilsynets afgørelse af 26. februar 2004 vedr. medregning af unoterede investeringsbeviser handler på XtraMarket i likviditetsberedskabet
 
Sagsfremstilling 
Et pengeinstitut anmodede om en fortolkning af, om unoterede investeringsforeningsbeviser, der handles på XtraMarked, kan medregnes ved opgørelse af bankens likviditetsberedskab, jf. § 152, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed.
 
Det fremgår af § 152, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, at der til likviditeten kan medregnes instituttets beholdning af sikre, let sælgelige, ubelånte værdipapirer og kreditmidler.
 
Det fremgår af bemærkningerne til § 152, at sikre, let sælgelige, ubelånte værdipapirer og kreditmidler omfatter børsnoterede obligationer og aktier noteret i Danmark eller handlet på et reguleret marked. Befinder markedet sig i Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, skal markedet være optaget på den liste, der er nævnt i investeringsservicedirektivet i forbindelse med værdipapirer.
 
Af listen nævnt i investeringsservicedirektivet fremgår XtraMarket.
 
Afgørelse/begrundelse

Finanstilsynet meddelte pengeinstituttet, at unoterede investeringsforeningsbeviser, der handles på XtraMarket kan medregnes ved opgørelse af likviditetsberedskabet, under forudsætning af, at de er ubelånte.
 

Oprettet d.  24.07.2003  og sidst redigeret d.  26.03.2004