Finanstilsynet
English
Job & Karriere
Nyhedscenter
Kontakt
Søg
Regler & Praksis
Indberetning
Tal & Fakta
Temaer
Om os
Dokumentmappe (0)
?
letter
bolt_letter
print
Forside
>
Regler & Praksis
>
Afgørelser mv.
>
Fordelt på virksomhedsområder
>
Pengeinstitutter
>
Lov om banker og sparekasser m.v. § 42 a, stk. 2, samt puljebekendtgørelsen ID883
Lovsamling
Nye regler
Afgørelser mv.
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
Før 2004
Fordelt på virksomhedsområder
Børsområdet
Fondsmæglerselskaber
Forsikring og pension
Forsikringsformidlere
Investeringsforeninger
Pengeinstitutter
Realkreditinstitutter
Betalingstjenester
Forbrugerområdet
Fra Det Finansielle Virksomhedsråd
Fra Fondsrådet
Høringer
EU-regulering
Lov om banker og sparekasser m.v. § 42a, stk. 2, samt puljebekendtgørelsen
Bank- og sparekasselovens § 42a, stk. 2, bekendtgørelse nr. 1100 af 12. december 2000 om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v. (puljebekendtgørelsen)
Finanstilsynets afgørelse af 22. januar 2003 vedr. anvendelse af kreditderivater i puljer
Sagsfremstilling:
Et pengeinstitut anmodede om Finanstilsynets stillingtagen til, om et kreditderivat kan indgå i instituttets puljer omfattet af bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v. (puljebekendtgørelsen).
Afgørelse/Begrundelse:
Finanstilsynet meddelte, at puljer omfattet af puljebekendtgørelsen kan benytte kreditderivater som alternativ til direkte investering i erhvervsobligationer, såfremt anvendelsen er på dækket basis.
Anvendelse af kreditderivater er på dækket basis, såfremt det ikke forøger puljens tab ved en reduktion i kreditvurderingen af en erhvervsobligation i puljens portefølje, herunder ved misligholdelse (default).
En pulje kan udover på dækket basis benytte kreditderivater, såfremt puljen holder enten:
a. En likviditetsbeholdning, jf. puljebekendtgørelsens § 16, stk. 1, eller
b. Fast forrentede værdipapirer, som fremgår af § 1 i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers placering af formuen i realkreditobligationer, statsobligationer m.m., såfremt værdipapirets restløbetid ikke overstiger restløbetiden på kreditderivatet
Likviditetsbeholdningen eller hovedstolen på obligationerne nævnt under pkt. b skal svare til eller overstige summen af de beløb, der for hvert referenceaktiv omfattet af kreditderivatet kan komme til udbetaling i tilfælde af misligholdelse i henhold til kontrakten.
En puljes medkontrahent skal være et kreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller en clearingcentral i et land, der er medlem af OECD, eller handlen skal udføres på et marked, som er omfattet af puljebekendtgørelsens § 10, stk. 3, 1.– 4. pkt.
De meddelte betingelser for anvendelse af kreditderivater bygger på samme princip, som betingelserne for anvendelse af aktiebaserede afledte finansielle instrumenter, jf. puljebekendtgørelsens §§ 15, 16 og 20. Betingelserne tager sigte på at sikre, at puljen ikke gennem anvendelse af kreditderivater kan påtage sig større kreditrisici, end puljen alternativt kunne opnå ved udelukkende at investere i erhvervsobligationer uden brug af kreditderivater.
Oprettet d. 24.07.2003 og sidst redigeret d. 06.06.2009
Tilføj til dokumentmappen