Bekendtgørelse om overtagelsestilbud § 4, stk. 1 -Politianmeldelse – Kiwi Deposit Holdings A/S

Finanstilsynets beslutning af 15. marts 2010Finanstilsynet har besluttet at politianmelde Kiwi Deposit Holdings A/S for ikke at overholde selskabets forpligtelser til straks efter erhvervelsen af en kontrollerende aktiepost, der udløser tilbudspligt efter § 2, stk. 1, at offentliggøre meddelelse herom. Sagen har været forelagt Fondsrådet.

Kiwi Deposit Holding A/S erhvervede den 16. september 2009 den kontrollerende aktiepost i Blue Vision A/S. Finanstilsynet konstaterede imidlertid, at meddelelsen om erhvervelsen af den kontrollerende aktiepost i Blue Vision A/S og den udløste tilbudspligt først blev offentliggjort den 25. september 2009.

Kiwi Deposit Holdings A/S har anført at forsømmelsen skyldes en fejlfortolkning af en specialbestemmelse i en særlov og, at denne fejlfortolkning ikke har ført til en vildledning af markedet.

Det er Finanstilsynets vurdering, at der foreligger en overtrædelse af pligten til straks efter erhvervelsen af en kontrollerende aktiepost, der udløser tilbudspligt efter § 2, stk. 1, at offentliggøre meddelelse herom jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 947 af 23. september 2008 om overtagelsestilbud.

Oprettet d.  17.03.2010  og sidst redigeret d.  17.01.2011

Se også
Værd at vide

Beslutninger omfatter visse påtaler, risikooplysninger og politianmeldelser. Beslutninger er ikke underlagt reglerne i forvaltningsloven eller offentlighedsloven, og de kan således ikke ankes.