Lov om forsikringsformidling § 3, stk. 2 – Undtagelse fra krav om registrering som forsikringsagent

Finanstilsynets afgørelse af 14. maj 2008

Afgørelse

Erhvervsvirksomheder kan omfattes af undtagelsen i om forsikringsformidling §3, stk. 2 om formidling af tillægsforsikringer, selvom forsikringsformidlingsaftalen ikke indgås direkte mellem erhvervsvirksomheden og forsikringsselskabet, men i stedet af et administrationsselskab, der handler på vegne af flere erhvervsvirksomheder.

Sagsfremstilling

Et antal kædebutikker, der sælger hvidevarer, administreres af et fælles administrationsselskab. Kædebutikkerne ønskede at kunne tilbyde kunderne at tegne en tillægsforsikring af det købte produkt. Kædesamarbejdet ønskede i den forbindelse oplyst, om undtagelsen i lovens §3, stk. 2, gælder uanset om det er den enkelte kædebutik, der indgår forsikringsformidlingsaftalen med forsikringsselskabet eller om denne aftale kan indgås af administrationsselskabet på alles vegne.

Begrundelse

Lov om forsikringsformidling angiver i lovens §3, stk. 2, at reglerne om registrering som forsikringsagent ikke finder anvendelse på en erhvervsdrivendes formidling af visse forsikringsprodukter, som udgør et supplement til det produkt, der leveres.  

Der er ikke i bestemmelsen angivet, at forsikringsformidlingsaftalen skal indgås af den enkelte erhvervsdrivende.

Det er Finanstilsynets opfattelse, at undtagelsen i lovens §3, stk. 2 ikke bør fortolkes indskrænkende. Det bør ikke kræves, at det er den enkelte erhvervsdrivende, der direkte skal indgå forsikringsformidlingsaftalen for at forsikringsformidlingen kan omfattes af undtagelsesbestemmelsen.
Det er derimod Finanstilsynets opfattelse, at der kan sluttes analogt fra reglerne om registrering af forsikringsagenter, hvor såvel den enkelte erhvervsvirksomhed som et administrationsselskab, der handler på de tilsluttede erhvervsvirksomheders vegne, kan registreres som forsikringsagent.