Finanstilsynet
English
Job & Karriere
Nyhedscenter
Kontakt
Søg
Regler & Praksis
Indberetning
Tal & Fakta
Temaer
Om os
Dokumentmappe (0)
?
letter
bolt_letter
print
Forside
>
Regler & Praksis
>
Afgørelser mv.
>
2008
>
Lov om finansiel virksomhed § 43 - Præcisering af påtale til Forstædernes Bank A/S
Lovsamling
Nye regler
Afgørelser mv.
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
Før 2004
Fordelt på virksomhedsområder
Fra Det Finansielle Virksomhedsråd
Fra Fondsrådet
Høringer
EU-regulering
Lov om finansiel virksomhed § 43 - Præcisering af påtale til Forstædernes Bank A/S
Finanstilsynets afgørelse af 18. november 2008
Finanstilsynet gav den 9. oktober 2008 Forstædernes Bank A/S en påtale for at have rettet uanmodet henvendelse til bankens aktionærer i forbindelse med det af Nykredit fremsatte købstilbud. Endvidere påbød Finanstilsynet Forstædernes Bank A/S straks at ophøre med at rette uanmodet henvendelse til aktionærer og kunder, som ikke havde givet samtykke hertil.
Efter denne afgørelse har Finanstilsynet modtaget en væsentlig mere fyldestgørende redegørelse fra Forstædernes Bank A/S om hele forløbet omkring Nykredits fremsatte købstilbud og Forstædernes Bank A/S' rolle i denne forbindelse.
Finanstilsynet har på baggrund af den fornyet redegørelse i brev af 18. november 2008 præciseret den påtale, som Forstædernes Bank A/S fik af Finanstilsynet den 9. oktober 2008.
Finanstilsynet påtaler i sin afgørelse af 18. november 2008 fortsat, at Forstædernes Bank A/S har rettet uanmodet henvendelse til bankens aktionærer i forbindelse med det af Nykredit fremsatte købstilbud. Finanstilsynet finder, at Forstædernes Bank A/S har udvist en adfærd, der er i strid med § 43 i lov om finansiel virksomhed ved uanmodet at have rettet henvendelse til bankens aktionærer.
Finanstilsynet finder det tvivlsomt om § 6 i lov om forbrugeraftaler kan finde anvendelse i forbindelse med overtagelsestilbud, men finder, at de hensyn, der ligger bag § 6 i lov om forbrugeraftaler stadig er relevante i forhold til aktionærerne i Forstædernes Bank A/S.
På denne baggrund er det Finanstilsynets vurdering, at Forstædernes Bank A/S har udvist en adfærd, der er i strid med § 43 i lov om finansiel virksomhed og har derfor påtalt dette forhold overfor Forstædernes Bank A/S i overensstemmelse med § 348, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed.
Se hele afgørelsen her
Se afgørelsen af 9. oktober 2008 her
Oprettet d. 24.07.2003 og sidst redigeret d. 27.11.2008
Tilføj til dokumentmappen