Finanstilsynet
English
Job & Karriere
Nyhedscenter
Kontakt
Søg
Regler & Praksis
Indberetning
Tal & Fakta
Temaer
Om os
Dokumentmappe (0)
?
letter
bolt_letter
print
Forside
>
Regler & Praksis
>
Afgørelser mv.
>
2007
>
Lov om finansiel virksomhed § 8, stk. 5
Lovsamling
Nye regler
Afgørelser mv.
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
Før 2004
Fordelt på virksomhedsområder
Fra Det Finansielle Virksomhedsråd
Fra Fondsrådet
Høringer
EU-regulering
Lov om finansiel virksomhed § 8, stk. 5
Finanstilsynets afgørelse af 12. juli 2007 og Erhvervsankenævnets stadfæstelse af 11. januar 2008
Sagsfremstilling
I brev af 12. juli 2007 påbød Finanstilsynet Husejernes Kreditlån A/S straks at ændre og afmelde navnet "Husejernes Kreditlån A/S" jf. § 8, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed. Denne afgørelse blev stadfæstet af Erhvervsankenævnet den 11. januar 2008.
Afgørelse og begrundelse
Det fremgår af Finanstilsynets afgørelse af 12. juli 2007, at det er tilsynets opfattelse, at navnet "Husejernes Kreditlån A/S" er i strid med og en overtrædelse af realkreditinstitutternes eneret til navne og betegnelser jf. § 8, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed.
I henhold til § 8, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed må andre virksomheder end realkreditinstitutter ikke anvende navne og betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at der er tale om et realkreditinstitut. Finanstilsynet har vurderet, at navnet "Husejernes Kreditlån A/S" er vildledende, og at udformningen giver risiko for forveksling med realkreditlån.
Baggrunden for eneretten er, at offentlighedens tillid til realkreditinstitutter bl.a. skal sikres ved, at det allerede af navnet eller betegnelsen fremgår, at der er tale om en virksomhed, der er undergivet reguleringen i lov om finansiel virksomhed, og dermed underlagt offentligt tilsyn.
Denne afgørelse blev stadfæstet af Erhvervsankenævnet den 11. januar 2008. Ankenævnet lagde blandt andet vægt på, at anvendelsen af ordet "Husejernes" i umiddelbar sammenhæng med ordet "Kreditlån" som betegnelse for en finansieringsvirksomhed, der yder lån mod pant i fast ejendom, kan give anledning til forveksling med et realkreditinstitut. Navnet "Husejernes Kreditlån A/S" findes således egnet til at fremkalde det indtryk, at der er tale om et realkreditinstitut. Navnet må derfor ikke anvendes, jf. lov om finansiel virksomhed § 8, stk. 5.
Det bemærkes, at Finanstilsynet hverken målrettet eller systematisk søger efter ordsammenstillinger, der kan give risiko for forveksling med realkreditlån og realkreditinstitutter. Hvis Finanstilsynet støder herpå eller får henledt opmærksomheden herpå, vil Finanstilsynet dog forlange forholdet berigtiget.
Oprettet d. 24.07.2003 og sidst redigeret d. 28.04.2008
Tilføj til dokumentmappen