Finanstilsynet
English
Job & Karriere
Nyhedscenter
Kontakt
Søg
Regler & Praksis
Indberetning
Tal & Fakta
Temaer
Om os
Dokumentmappe (0)
?
letter
bolt_letter
print
Forside
>
Regler & Praksis
>
Afgørelser mv.
>
2007
>
Bekendtgørelse om kontributionsprincippet § 9 – Fordeling af pensionsafkastskat
Lovsamling
Nye regler
Afgørelser mv.
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
Før 2004
Fordelt på virksomhedsområder
Fra Det Finansielle Virksomhedsråd
Fra Fondsrådet
Høringer
EU-regulering
Bekendtgørelse om kontributionsprincippet § 9 – Fordeling af pensionsafkastskat
Finanstilsynets afgørelser af 25. januar 2007.
Sagsfremstilling
To pensionskasser har i henhold til § 20, stk. 1, nr. 3 anmeldt regler for forrentning af egenkapitalen. Pensionskasserne har anmeldt regler før skat, jf. 1. punktum i § 9 i bekendtgørelse om kontributionsprincippet. Af anmeldelserne fremgår det, at pensionsafkastskat af medlemmernes afkast af investeringerne og egenkapitalens afkast af investeringerne betales af de midler, der er tildelt medlemsbestanden.
Retlig afgørelse
Det følger af § 20, stk. 1, nr. 3, at en pensionskasse skal anmelde regler for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringstagerne og andre berettigede efter forsikringsaftalerne.
I henhold til § 9 i bekendtgørelse om kontributionsprincippet skal de anførte beregninger af realiseret resultat og bidrag hertil foretages før beskatning, dvs. før selskabsskat og pensionsafkastbeskatning. Beskatningen fordeles efterfølgende på de relevante andele.
Afgørelse/begrundelse
Det er Finanstilsynets vurdering, at pensionskassernes fordeling af pensionsafkastskat ikke lever op til § 9 i bekendtgørelse om kontributionsprincippet. Af § 9 i bekendtgørelsen fremgår det, at beskatning efterfølgende skal fordeles på de relevante andele.
Det betyder efter Finanstilsynets opfattelse, at den, der får afkastet af en investering, også skal betale pensionsafkastskatten af dette afkast. Det vil sige, at egenkapitalen skal betale den andel af pensionsafkastskatten, der vedrører det afkast, som egenkapitalen får. Medlemmerne skal tilsvarende betale den andel af pensionsafkastskatten, der vedrører det afkast, som medlemmerne får. Det er ikke muligt for en pensionskasse at lade medlemmer betale pensionsafkastskatten for den del af afkastet, der tilfalder egenkapitalen
Oprettet d. 24.07.2003 og sidst redigeret d. 05.02.2007
Tilføj til dokumentmappen