Uopfordrede ansøgninger

Hovedreglen er at alle stillinger slåes op via E-rekruttering.

Finanstilsynet forventer at ansøgningerne sendes elektronisk. Din ansøgning skal være bilagt alle eksamensbeviser (f.eks. kandidat- og bachelorbevis) samt andre relevante papirer.

Om at arbejde i Finanstilsynet


Finanstilsynets primære opgave er at føre tilsyn med den finansielle sektor, således at tilliden til sektoren bevares. Hertil kræves medarbejdere med stor faglig dygtighed, personlig integritet og engagement.

Blandt Finanstilsynets arbejdsområder kan nævnes: direkte tilsyn med finansielle virksomheder, markedsovervågning af værdipapirhandel, lovforberedende og fortolkende arbejde, udvikling af nye instrumenter og metoder på tilsynsområdet og internationalt arbejde. De mange arbejdsområder er med til at sikre, at du hos Finanstilsynet får et varigt udfordrende og udviklende jobindhold.

Vores nuværende og kommende medarbejdere er teoretisk velfunderede, selvstændige og har gode samarbejds- og formidlingsevner. De kan arbejde på tværs af faggrænser og trives i et positivt og kompetent arbejdsmiljø.

Finanstilsynet lægger vægt på tilfredse og velfungerende medarbejdere. Derfor vil du som ansat i Finanstilsynet få ordentlige arbejdstider, gode efteruddannelsestilbud og rig mulighed for såvel faglig som personlig udvikling.

Finanstilsynet beskæftigede i 2010 cirka 220 medarbejdere.

Fordelingen er skitseret i figuren nedenfor.

Personalefordeling 2010


Figur af personaleoversigt 2010 

Opgjort november 2010.

Oprettet d.  22.03.2010  og sidst redigeret d.  27.01.2011

Værd at vide

Søg ledige stillinger via E-rekruttering.


Du søger stillingerne ved at klikke på knappen ”søg stillingen” under hvert opslag og udfylder formularen.


Det er muligt at vedhæfte bilag.

Kontakt

Administrationschef

Anne Ellersgaard Holm

33 55 83 28

aeh@ftnet.dk

Administrationschef Anne Ellersgaard Holm