Søg
Vi vil være en attraktiv og dynamisk arbejdsplads, som kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, der vil være med til at løse en vigtig samfundsopgave og give et kvalificeret modspil til de finansielle virksomheder.
I vores Strategi 2011 har vi formuleret fire konkrete initiativer:
Lønningerne i Finanstilsynet er steget, så de nu ligger over det gennemsnitlige niveau i staten. Som offentlig myndighed bliver vi aldrig lønførende i forhold til den finansielle sektor, men det er væsentligt, at spændet ikke bliver for stort. Vi vil fortsat udnytte mulighederne i det offentlige lønsystem for at tilbyde medarbejderne attraktive løn- og arbejdsvilkår.
Vi vil sikre, at alle vores medarbejdere vedligeholder og udbygger deres kompetencer, mens de er ansat i Finanstilsynet. Kompetenceudviklingen vil i højere grad blive målrettet den enkelte medarbejders aktuelle ansvarsområder samtidig med, at den skal ruste medarbejderen til at kunne påtage sig nye opgaver i fremtiden. Vi anvender både interne og eksterne kurser samt oplæring på jobbet.
Vi vil iværksætte accelererede karriereforløb for udvalgte medarbejdere med et særligt potentiale for udvikling, for eksempel med henblik på at de hurtigere kan varetage opgaven som undersøgelsesleder.
Vi vil frigøre ledelsesmæssig energi hos vores mellemledere ved at give dem så stort ledelsesmæssigt råderum som muligt, så både chefer og medarbejdere kan have fokus på de væsentlige risikoområder. Det vil blandt andet ske ved at ændre fokus i kontorchefernes resultatkontrakter.
Oprettet d. 22.03.2010 og sidst redigeret d. 03.05.2010
Administrationschef
Anne Ellersgaard Holm
33 55 82 82
aeh@ftnet.dk